Taler din krop og stemme godt?

Få styr på dit kropssprog, så det understøtter dine ord.

Taler din krop og stemme godt?

 

I en tale er alle dele vigtige, lige fra argumentation til sprog og talens opbygning. Men selve fremførelsen - hvor du holder talen - er måske det vigtigste at beherske. Du skal have en klar og velartikuleret stemmeføring og dit kropssprog skal være åbent og energisk.

Har du ikke øjenkontakt med tilhørerne, vil de føle, at du er uoprigtig og ikke taler til dem. Piller du ved dine øreringe, bliver folk distraherede og lytter ikke til det du siger. Betoner du ikke ordene, ved folk ikke, hvad der er det vigtige. Holder du ikke pauser, kan folk ikke følge med. Har du en vredladen mimik, bliver folk bange for dig. Har du et defensivt kropssprog, tænker folk ilde om dig.

Det kan lyde uoverskueligt at holde styr på alle de fejl - og der er mange flere - men det er ikke så svært at få bugt med de små unoder kroppen gør i en talesituation. Spørgsmålet er hvilke fejl du laver og hvordan du løser problemet. Det lærer du på dette kursus i kropssprog og stemmeføring.

Hvem skal du møde?

Søren Marquardt Frederiksen har siden 1996 undervist i retorik, journalistik og virksomhedskommunikation på bl.a. Københavns Universitet, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet. Han har desuden holdt kurser for en lang række virksomheder og organisationer. I alt har han undervist og trænet mere end 4000 kursister og lært dem at blive gode talere og skribenter. Søren er indehaver af firmaet Kkurser.dk og er forfatter til en række bøger om retorik, PR, debat, virksomhedskommunikation og journalistik, blandt andre 'Talen er vejen til indflydelse - en grundbog i praktisk retorik'.

Hvad får du med hjem?

På kurset får du blik for, hvordan dit kropssprog og stemmeføring virker på andre. Du lærer, hvordan du får et aktivt og energisk kropssprog, så din stemme og krop understøtter dine budskaber. Vi laver en række konkrete øvelser, så du kan overføre teori og redskaber til din talepraksis. Du lærer at blive en sikker og engageret taler.

På kurset gennemgår vi disse elementer:

Visuelle virkemidler

• Holdning
• Scenebrug
• Gestik
• Mimik (øjenkontakt)

Auditive virkemidler

• Tempo
• Tryk
• Pauser
• Volumen
• Artikulation

Hvad kræver kurset af dig?

På kurset skal du holde et kort mundtligt oplæg for os andre. Du får konstruktive kommentarer fra underviseren og de øvrige deltagere. Bagefter får du redskaber til, hvordan du gør din stemmeføring og kropssprog bedre.

Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig til alle, der formidler budskaber og informationer i mundtlig form

Praktiske oplysninger

Tid og sted

Kursets varighed: 7 timer.

Kurset bliver holdt hos jer på en dato som passer ind i jeres program.

Pris

Per deltager: 1495,- (+ moms).

Antal deltagere: 8-12 personer.

Kursusmateriale

Hver deltager modtager et eksemplar af min bog om praktisk retorik 'Talen er vejen til indflydelse'. Bogen beskriver hvordan man formidler informationer og budskaber i mundtlig form.

 


Bestil kurset