Har du et klart og levende sprog?

På det kursus lærer du, hvordan du gør dit sprog klart, levende og overbevisende, så dit sprog bliver til et effektivt virkemiddel, når du vil overbevise og informere andre.

Retorisk sprog

 

Retorisk sprog er kendetegnet ved at det er klart, levende, lyttervenligt og overbevisende. Effekten af retorisk sprog er, at folk forstår det man siger. De føler sig emotionelt berørt af sproget, og de tror på, at det man siger, er rigtigt.

Når du behersker det retoriske sprog, kan du give folk en hurtig og klar forståelse af det du taler om. Du har let ved at fange folks opmærksomhed med retoriske stilfigurer, og du kan aktivere deres fantasi, så de er med til at producere indholdet i din tale. Du undgår klicheer og slidte udtryk, og du har en præcision i sproget, så folk føler du er god til at sætte ord på det centrale. Dit sprog gør, at folk uden videre stoler på dig.

På dette kursus lærer du at beherske det retoriske sprog.

Hvem skal du møde?

Søren Marquardt Frederiksen har siden 1996 undervist i retorik, journalistik og virksomhedskommunikation på bl.a. Københavns Universitet, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet. Han har desuden holdt kurser for en lang række virksomheder og organisationer. I alt har han undervist og trænet mere end 4000 kursister og lært dem at blive gode talere og skribenter. Søren er indehaver af firmaet Kkurser.dk og er forfatter til en række bøger om retorik, PR, debat og journalistik, blandt andre 'Talen er vejen til indflydelse - en grundbog i praktisk retorik'.Hvad får du med hjem?

Hvad får du med hjem?

På kurset får du styr på de sproglige virkemidler, der gør dit sprog klart, levende, lyttervenligt og overbevisende. Vi gennemgår følgende:

• Klart sprog – så folk uden problemer forstår, hvad du siger
• Levende sprog – så du aktiverer folks fantasi og fastholder deres opmærksomhed
• Mundtligt sprog – så det er let at følge med i dine taler
• Retoriske stilfigurer – så du får et iørefaldende sprog der fanger folks opmærksomhed
• Økonomisk sprog – så folk føler, at du kan beskrive ting med præcision
• Slidt sprog – så du undgår at virke som en floskuløs person ingen gider lytte til
• Tilpasning af sprog – så du kan tilpasse dine ord til modtager, emne og situation

På kurset får du redskaberne, teorien og en række konkrete øvelser, der sætter dig i gang med at omsætte teori til din egen praksis.

Hvad kræver det af dig?

Inden kursets start må du gerne sende 1-2 af dine tekster til underviseren. Udvalgte eksempler bliver gennemgået på kurset med konstruktiv feedback.

Hvem kan deltage?

Sprogkurset henvender sig til talere og taleskrivere, der vil have frisket deres sprog op, så de i højere grad kan bruge sproget til at fange folks opmærksomhed.

Praktiske oplysninger

Tid og sted

Kursets varighed: 7 timer.

Sprogkurset bliver holdt hos jer på en dato som passer ind i jeres program.

Pris

Per deltager: 1495,- (+ moms).

Antal deltagere: 8-12 personer.

Kursusmateriale

Hver deltager modtager et eksemplar af min bog om praktisk retorik 'Talen er vejen til indflydelse'. Bogen beskriver trin for trin arbejdet med at skrive og holde taler der overbeviser andre.
Tilmelding


Bestil kurset