10 gode råd til hvordan du skriver en stærk tale

Skriv en stærk tale

1. Tilpas budskabet til tilhørerne

God retorik er altid situationsbestemt. Hvad der er godt at sige i én situation, kan være fatalt i en anden. Alle grupper har forskellige behov og grundværdier. Nogle grupper kan være positive over for Dansk Folkeparti, kapitalpensioner og fredagsunderholdningen i tv, mens de samme ting skaber negative følelser hos andre grupper. Hvis man i en tale siger at "Fredagsunderholdningen i tv er spild af tid," og tilhørerne er glade for at se tv fredag aften, vil de betragte dig med mistro.

Derfor skal du vide, hvilke grundværdier dine modtagere har, hvad deres behov er, og hvilke mål de har. Hvorfor sidder de og lytter til dig? Hvad er deres behov? Hvad er de optaget af?

2. Vælg de rette ord

Vores opfattelse af virkeligheden hænger snævert sammen med sproget. De ord vi bruger påvirker den måde vi opfatter tingene på. I Danmark er en tilflytter fra udlandet blevet kaldt så forskellige ting som "gæstearbejder, fremmedarbejder, indvandrer, nydansker, bekvemmelighedsflygtning, perker". Ingen af dem er objektive betegnelser, men forsøg på at påvirke hvordan vi skal forstå tilflyttere. Dansk Folkeparti omtaler konsekvent tilflyttere fra andre lande som "indvandrere" for at betone at de er kommet vandrende hertil og ikke hører naturligt hjemme her. Det Radikale Venstre omtaler den samme gruppe som "nydanskere" for at betone at de er danskere, bare en ny slags danskere.

Vi skaber verden gennem vores sprog og derfor skal du være bevidst om de ord du bruger. Den, der kan bestemme de ord, vi bruger om et emne, sætter dagsordnen for, hvordan vi skal forstå emnet. Når regeringen omtaler partiet SF som "Socialistisk Folkeparti" og ikke som "SF" (som alle andre gør), er det fordi de vil påvirke vores forståelse af partiet.

3. Vælg de rette argumenter

Når man vil overbevise andre om et synspunkt, fx at Københavns Kommune ikke skal tage imod tilbuddet om at få en kæmpeskulptur i havnen, kan man finde en lang række af argumenter der vil understøtte det synspunkt. Fx: Skulpturen vil ikke have en funktionalitet som Operahuset har. Skulpturen vil virke som en dårlig efterligning af andre storbyers vartegn. Vi har vores egne vartegn, cykler og miljøbevidsthed, som vi kan være stolte af. Skulpturen vil se monstrøs ud. Skulpturen har ingen kunstnerisk værdi. Robert Jacobsen hører fortiden til. Skulpturen vil skabe problemer for havnetrafikken. Byggearbejdet vil skabe gener for lokalbefolkningen. Placeringen er forkert. Pengene kan bruges bedre til andre formål. Osv.

Det vigtige er at man udvælger de belæg, der passer til lige præcis de tilhørere man vil overbevise. Argumenternes styrke afhænger nemlig af dem man vil overbevise. Hvilke argumenter vil de lytte mest til? Taler man til havnens naboer, vil de måske lytte mest til argumentet om de gener byggeriet vil medføre. Taler man til en lokal sejlklub, vil de måske lytte mere til de problemer skulpturen skaber for havnesejladsen.

Vælg to-tre af de argumenter dine tilhørere lytter mest til, og gå i dybden med dem.

4. Gendriv tilhørernes tvivl og indvendinger

Når du prøver at overbevise folk om et synspunkt, vil de næsten altid have en tvivl der sidder og gnaver i baghovedet og hindrer dem i at tilslutte sig dit synspunkt. Derfor skal du tage stilling til den tvivl og de indvendinger dine tilhørere har og gendrive dem inden de selv siger dem. Vis dem at deres tvivl er ubegrundet og at deres indvendinger ikke er rigtige.

Du kan fx sige: "Nu er der måske nogen herinde der tænker at kæmpeskulpturen vil være et godt vartegn for København i stil med Frihedsgudinden i New York, og at et vartegn vil være effektivt til at brande vores hovedstad. Jeg er enig i at et vartegn er et godt virkemiddel når man skal brande byen, men det skal ikke være et vartegn der vil virke som en uoriginal efterligning af andre storbyers vartegn. Desuden har vi allerede et vartegn i København som meget stærkere udtrykker det vi danskere gerne vil være kendte for. Nemlig vores mange cykler, som alle udlændinge bemærker som det særlige ved Danmark, og som fint vidner om vores miljøbevidsthed."

Når du gendriver folks indvendinger, fjerner du de forbehold der hindrer dem i at blive enige med dig. Når du viser at du også kan se sagen fra deres side, opnår du desuden at de fatter mere tillid til dig.

5. Fremstå som en tillidsvækkende person

Jo mere tillidsvækkende du virker på dine tilhørere, jo nemmere vil du have ved at overbevise dem. Derfor gælder det om at fremstå som en person man kan have tillid til. Tilhørerne skal mærke, at man ved, hvad man taler om. De skal synes, at man er sympatisk. Hvordan opnår man det? Det gør man ved at bruge Aristoteles' tre etos-dyder:

1. Vis at du har kompetence inden for området, så folk føler at du ved hvad du taler om. Vis at du har sat dig ind i sagen og kan detaljerne udenad. Vis at du er besindig og kan se sagen fra flere sider.

2. Du skal optræde som en moralsk uplettet person. Det gør du ved at respektere anerkendte dyder og afstå fra beskidte kneb. Tal ikke dårligt om andre og undgå negative følelser. Vis at du vil det gode og overholder almene regler for god moral.

3. Du skal have velvilje over for dine tilhørere. Du skal vise (især i starten), at du har de samme grundværdier som tilhørerne, at du er enig med dem om det basale. Du er optaget af tilhørernes velfærd og vil dem det gode. Du har en oprigtig og engageret interesse i, at det vil gå tilhørerne godt. Vis at dit budskab er en fordel for dem.

6. Tal til folks fornuft

Hvis folk skal tilslutte sig en talers budskab, skal de have en fornemmelse af at det taleren siger er plausibelt og logisk. Derfor skal du i din tale appellere til folks sunde fornuft. Referer til undersøgelser, statistikker og undersøgelser. Vis at du har sat dig ind i sagen og ved hvad du taler om.

Du appellerer til folks fornuft, når du beskriver ting, der kan måles, vejes og kontrolleres. Det kan være tal, facts, konkrete oplysninger og informationer fra eksperter. Fremlæg informationerne i en neutral tone. Hold dig til sagen og fremlæg dokumentationer, eksempler og beviser. Din fremlæggelse af fakta skal være saglig og ufarvet, ikke påvirket af følelser og personlige holdninger.

7. Tal til folks følelser

Vi erkender ikke kun med fornuften, men også med vores følelser. Derfor skal en taler også give tilhørerne en emotionel forståelse af sagen. Hvis du kun taler til folks fornuft, virker du teknisk og kedelig, og folk falder i søvn.

Du skal i din tale appellere til folks her-og-nu-følelser som fx frygt, håb, glæde, stolthed, vrede, skam, indignation og medlidenhed. Beskriv de ting du taler om, så folk kan se det for sig. Få dem til at føle fx frygt for at det vil gå dem dårligt til eksamen, hvis de ikke forbereder sig grundigt. Bagefter kan du indgyde dem håb, ved at beskrive hvordan de får en god karakter til eksamen hvis de forbereder sig godt. Gå fra frygt til håb, fra problem til løsning.

Når du laver levende og detaljerede beskrivelser af de ting du taler om, vækker du folks følelser, og dermed har du større chancer for at få dem over på din side. Men målet med de levende beskrivelser er også at aktivere tilhørernes fantasi, så de er med til at producere indholdet - og dermed budskabet - i din tale.

8. Brug eksempler til at understrege alle pointer

Eksempler er en af de vigtigste ingredienser i en tale. Når man har lyttet til en tale, er det tit kun eksempler og konkrete detaljer man kan huske. Derfor er det vigtigt at du kobler alle dine vigtige pointer sammen med eksempler. Eksempler tjener flere formål i din tale:

1. Eksempler taler til folks følelser og giver dem en emotionel forståelse af budskabet.

2. Eksempler skaber billeder på nethinden og aktiverer tilhørernes fantasi, så de er med til at producere talens indhold og dermed også budskabet i din tale.

3. Eksempler dokumenterer, at det, du siger, er rigtigt. Beskriv en situation eller en ting så folk genkendende tænker "Ja, sådan er det". Det skaber tillid.

4. Eksempler understøtter din argumentation. Ofte kan et eksempel være et stærkt belæg i en argumentation.

5. Eksempler gør emnet konkret og dermed lettere at forstå. Abstraktioner, tal og tekniske informationer gør en tale svær at forstå. Et konkret eksempel forankrer det abstrakte i en genkendelig verden.

9. Skriv et tale-manus

Det kan være fristende bare at gå op på talerstolen med et par stikord. Inspirationen skal nok indfinde sig når du står deroppe, og du har jo styr på stoffet, så det går nok. Sådan tænker mange, men for de fleste talere er det en dårlig strategi kun at tale ud fra stikord. Man kan blive forvirret på talerstolen og glemme, hvordan ens pointer hænger sammen. Måske glemmer man et afgørende argument.

Derfor er det en god ide først at skrive den tale, man vil holde. På den måde bliver man helt sikker på, hvad der skal med, og hvad der ikke skal med. En nedskrevet tale bliver ofte mere stram, mindre sludrende, mere fokuseret og mere pointeret. Det er lettere at få et overblik over talens dele og opbygning, når den er nedskrevet på papir. Derfor skal du starte med at skrive din tale og ikke bare satse på, at inspirationen nok skal indfinde sig, når du står på talerstolen.

Men når du står på talerstolen, skal du naturligvis være frigjort fra manuskriptet. Du skal virke oprigtig og naturlig, som en, der står og taler lige nu og mener det, du siger. Det skal være levende tale, ikke oplæsning. Memorer din tale - 10-20 gange - indtil du kan den udenad.

10. Lav en god opbygning

Det er en god ide at bruge en retorisk grundmodel, når du skal opbygge talen. En god opbygning sikrer, at der er et klart fokus i din tale, og den styrer tilhørerne, så deres tanker ikke begynder at vandre. Der findes forskellige dispositionsmodeller. Forløbet i dem er ofte, at de går fra problem til løsning, fra frygt til håb, fra uvished til vished og handling. Du kan fx bruge denne grundmodel:

1. Begyndelsen skal fange folks opmærksomhed og få dem til at føle at emnet for din tale er relevant for dem. Beskriv et problem der har indflydelse på dem. Tal om det, de er optaget af. Stil fx et spørgsmål, eller beskriv en sigende situation. Når du har fanget folks opmærksomhed, kan du eventuelt fortælle, hvad du kommer ind på i talen, så folk får et overblik over talens indhold: "I det følgende vil jeg tale om tre ting. For det første ..."

2. Dernæst laver du en saglig og "objektiv" redegørelse for sagen. Det er vigtigt, at tilhørerne føler, det er en fair og neutral redegørelse, du laver. Det skaber tillid. Derfor skal du klart adskille dine egne holdninger fra redegørelsen. Redegørelsen kan bestå af statistikker, fakta, iagttagelser, personlige oplevelser og levende beskrivelser af en sag.

3. Først nu begynder du at argumentere eksplicit. Det vil sige, at du giver grunde til, hvorfor folk skal mene det samme som dig og løse problemet, som du foreslår. ("Men hvorfor er det et problem? Jo, det er det fordi ..."). Skyd med elefantbøsse, hvor du borer i to-tre gode argumenter. Husk at gendrive de forbehold tilhørerne måtte have.

4. I talens slutnings opsummerer du din påstand og slår den fast, gerne i et billedrigt sprog, som gør det let at huske din påstand.