Få styr på vinklen

Hvordan definerer man en journalistisk vinkel? Jeg har udgivet en ny bog om hvordan man systematisk udvikler vinkler til journalistiske historier, "Kan du finde vinklen? En journalistiske metodebog". Her kan du læse et uddrag fra kapitlet, hvor begrebet vinkel defineres og hvilken betydning det har for læserne, emnet og journalisten.

Få styr på vinklen

Hvad er en vinkel?

En vinkel er en konkret påstand om virkeligheden, som man kan svare ja eller nej til. En vinkel kan ikke bare være en konstatering. Det er fx ikke en vinkel at sige: ”Regeringens udspil blev nedstemt.” Det er en konstatering af et faktum. Det vil være en vinkel at sige: ”Regeringens udspil blev nedstemt, fordi økonomien ikke hang sammen,” eller at mediernes ensidige dækning af udspillet var skyld i, at det blev nedstemt. Eller at statsministerens håndtering af kritikken var årsag til, at udspillet blev nedstemt. En vinkel er altid en påstand, som man kan være enig eller uenig i.[1]

Det er ikke en vinkel at sige, at muslimske børn fravælger folkeskolen. Det er en konstatering, hvis ellers der er dokumentation for det. Det vil derimod være en vinkel at sige: ”Muslimske børn fravælger folkeskolen, fordi folkeskolens faglige niveau er for lavt,” eller fordi de muslimske forældre ønsker, at deres børn får en religiøs skoling. En forsker arbejder med en hypotese om virkeligheden, og forskningen skal vise, om den hypotese er rigtig eller ej. På samme måde er en vinkel en foreløbig påstand om virkeligheden, og journalistens research skal undersøge, om der findes dokumentation, der kan understøtte påstanden.

Historie og vinkel er ikke det samme.[2] Et skib, der forliser, er en god historie, men hvordan skal du vinkle den? En hærchef, der lyver, er en god historie, men hvordan skal du vinkle den? Historien om hærchefen kan have en reddende vinkel, der forklarer, hvorfor det ind imellem kan være svært at fortælle sandheden, når man er hærchef. Vinklen kan have et kritisk blik på kultur og hemmelighedskræmmeri i militæret, hvor ingen tør sige sandheden. Vinklen kan fokusere på konsekvenserne af hans løgne og så videre.

En vinkel skal formuleres i to enkle sætninger: En fortællesætning; ”Jeg vil fortælle at…” og en begrundelsessætning; ”Det vil jeg fortælle, fordi…” Fortællesætningen ”Jeg vil fortælle at… ” er med til at sikre, at du har en påstand. Hvis du derimod siger: ”Jeg vil fortælle om …”, har du næppe en påstand. Du må ikke fortælle om regeringens udspil, men at regeringens udspil …. Begrundelsessætningen ”Det vil jeg fortælle, fordi…” understreger, hvilken relevans påstanden har for læserne.

 

Konstateringer og vinkler

Troels Østergaard, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

”Nogle historier er bare konstatering, andre er vinklinger af fakta. Vinkling kommer ind i de historier, som dagbladene mener er deres styrke, dvs. baggrundshistorier, analyser, portrætter osv.”

 

Vinkling er, når pynten falder på plads

Bent Winther, politisk redaktør, Berlingske

”Vinklen er det, som får al pynten på juletræet til at falde på plads. Hvis du tager et væltet juletræ ved toppen og rejser træet op, så al pynten falder på plads i en fin rækkefølge. Det er vinklen. Hvis du ikke har en klar vinkel, kan du blive ved med at bakse med juletræet, men det bliver aldrig godt. Når du har vinklen, ved du, hvad du skal bruge for at understøtte vinklen eller modsige den. Vinklen er helt essentiel for journalistik, uanset om man skriver reportager, portrætter eller nyhedsartikler. Vinklen er det, der styrer din artikel. Det er ikke anderledes end forskning. Man skal have en tese, man afprøver. Og så kan man enten bekræfte den eller slå den ihjel.”

 

Vinklens betydning for journalisten

For journalisten er vinklen et styringsredskab. Både i researchfasen, i skrivefasen og med hensyn til valg af kilder. Hvis du i researchfasen ikke har en klar idé om, hvordan du skal vinkle regeringens nye energiforlig, kan du researche i øst og vest og finde uendelige mængder af informationer. Men hvis du ved, at du primært skriver for landmænd i Jylland, kan du hurtigt vælge fx en økonomisk vinkel på energiforligets konsekvenser for landbrugets vandforbrug. På den måde kan du nemmere finde de relevante informationer. En klar vinkling gør din research målrettet og sparer dig for mange timers opsøgende arbejde.

Når du har en klar vinkel, har du lettere ved at finde relevante kilder. Hvem skal du interviewe, hvis du skal skrive om energiforliget? Det kan være stort set alle - politiske ordførere, vandværker, naturfredningsforeninger, eksperter, landmænd osv. Hvis du derimod har en klar vinkel om, at det nye energiforlig vil gøre det økonomisk urentabelt at dyrke bestemte, vandressourcekrævende afgrøder, har du en præcis idé om, hvilke kilder du skal tale med.

En klar vinkel gør det lettere for dig at styre et interview. Går du ind i et interview uden en klar idé om, hvordan du skal vinkle historien, bliver det et ufokuseret interview, hvor du spørger i alle retninger, og kilden ved ikke, hvad han skal svare for at stille dig tilfreds. Hvis du giver din kilde en klar idé om, hvordan du vinkler emnet, vil det give kilden mulighed for at give dybdeborende og kvalificerede svar.

En bevidst viden om hvordan man kan vinkle historier, gør journalisten til den, der styrer, hvordan virkeligheden skal skildres. Har du omvendt ikke en klar bevidsthed om, hvordan man kan vinkle historier på mange måder, bliver du et let offer for interesseorganisationer og politikere, der kommer med færdige vinkler til dig. Så bliver det dem, der styrer, hvordan du vinkler verden, og ikke dig. Hvis du i en interviewsituation ikke har en klar vinkel, vil det også være let for kilden at manipulere dig til at overtage den vinkel, der er i kildens interesse.

En bevidst viden om hvordan man vinkler historier alsidigt og kreativt, gør dit arbejde sjovere. Der opstår hurtigt konsensus i medierne om, hvordan man skal skildre et emne. På det enkelte medie opstår der også hurtigt konsensus om, hvordan man plejer at vinkle bestemte emner. Det giver en vis tryghed, og arbejdet bliver nemmere, fordi man bare skal gøre, som man plejer. Men rent mentalt dør man, når man bare gør, som man plejer. Hvis du hele tiden kan finde på nye måder at vinkle dit stof på, vil du finde arbejdet mere intellektuelt stimulerende. Jo mere du arbejder med opsøgende, analyserende og perspektiverende journalistik, jo mere har du brug for kreativ og systematisk vinkling. 

Når din vinkel er klar, og din research er målrettet, kan du bedre bore i emnet og finde dybdegående perspektiver. Du kan med andre ord gøre din læser klogere på emnet og ikke nøjes med bare at følge strømmen af nyheder, der flimrer forbi.

Vinkling er for dig et redskab til at profilere dig på dit medie. Jo bedre du er til at vinkle historier, jo højere status vil du som regel have, og jo mere interessante opgaver vil du få.

 

 

Vinklen er din overlevelse

Troels Østergaard, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

”Hvis man skriver om en fodboldspiller, skal man ikke fyre alle sine informationer af i en artikel. Den ene dag skriver man om fodboldspillerens fysiognomi, næste dag om hans taktiske forståelse, tredje dag om hans opvækst. Hvis du er god til at vinkle og afgrænse dit stof, kan du holde det kørende i længere tid. På den måde er vinkling for journalisten et overlevelsesredskab. Du bliver mødt med et krav om hele tiden at levere noget nyt, og den uendelige mængde af tilgængelige informationer på nettet skærper kravet om, at du kan vinkle og afgrænse dit stof skarpt.”

 

Vinklens betydning for læseren

Vinklen er det, der får læser og emne til at mødes. Når du skal skrive om et emne, skal du finde ud af, hvilke aspekter af dette emne din læser er interesseret i. Ellers læser de ikke din artikel. Nogle læsere er interesserede i de økonomiske aspekter, andre af de samfundsmæssige. Vælger du en erhvervsøkonomisk vinkel på politiske udspil til læsere, der primært er interesseret i sociale spørgsmål, får du næppe mange læsere. Journalisten Kaj Asmussen har i sin bog ”Når du selv skal skrive det” et godt eksempel på øvelsen i at få læser og emne til at mødes.[3] I eksemplet forestiller Kaj Asmussen sig, at han skal skrive om økonomisk krise i Sydøstasien. Læseren definerer han som tante Anna, der er offentligt ansat, læser poesi, har eget hus og børn, der er under uddannelse. Hvordan skal han få tante Anna til at læse om dette lidt fjerne emne? Kaj Asmussen laver en mindmap, der viser, hvilke mulige konsekvenser den økonomiske krise i Sydøstasien kan få. Det er konsekvenser, der strækker sig fra børsnoteringer, byggekriser, investeringsmuligheder, politiske tiltag, arbejdsløshed, lokalt i Sydøstasien, internationalt og lokalt i Danmark. Hvilke af de mange mulige konsekvenser vil tante Anna interessere sig for? Hvordan skal han få hende til at læse om dette emne? Kaj Asmussen vælger at vinkle historien på, at den økonomiske krise i Sydøstasien muligvis får indflydelse på arbejdsløsheden i Danmark og dermed også på hendes børns fremtid, når de snart er færdige med deres uddannelser og skal ud og finde et arbejde. På den måde kan Kaj Asmussen få tante Anna til at læse om dette ellers lidt fjerne emne. Det er den samme øvelse, du skal gøre, hver gang du skal skrive om et emne. Du skal finde de aspekter i emnet, som vil interessere din læser, og vinkle det, så emnet får en social, økonomisk, tabloid, nyliberalistisk vinkel, eller hvad der nu interesserer dine læsere. Kan du finde de etiske vinkler på et energiforlig, kan du få Kristeligt Dagblads læsere til at interessere sig for emnet. Kan du finde personkonflikterne i energiforliget, kan du også få Ekstra Bladets læsere til at interessere sig for emnet. Nogle historier vil folk læse, uanset hvordan du vinkler den, fx et uvejr, et terrorangreb, et påfaldende mord eller et skibsforlis. Andre historier vil folk først læse, når du finder den vinkel, der berører deres liv. Find den vinkel, der får læser og historie til at mødes.

Læsere bruger højst 2-3 sekunder på at vurdere, om de vil læse en artikel. Det gælder både på web og i printede medier. Det afgørende, for om de vil læse artiklen, er, om emnet interesserer dem, om tekstindgangene er fængende, og ikke mindst om vinklen er klar. Hvis illustrationer og rubrikker er fængende, emnet er relevant, men vinklen er uklar, bliver læseren forvirret og stopper læsningen. Selv den dedikerede læser vil i en artikel om sit yndlingsemne stoppe læsningen, hvis han ikke fornemmer en klar vinkel og pointering. Det er vinkler og pointer, vi leder efter, når vi bladrer i aviser og scroller ned over webmedier. Hvad er artiklens pointe? Hvad kan jeg bruge den til? Er den relevant for mit liv? Hvis vi ikke får klare svar på de spørgsmål i løbet af få sekunder, flakker øjet og springer videre til den næste artikel.

Når vi læser nyheder, er det ikke kun for at få beskrevet vores verden. Vi læser nyheder, der kan bekræfte, at vores forestillinger om verden er rigtige. Vi udvælger medier, der vinkler historierne, så de passer til vores verdensbillede. Når de regeringsvenlige medier har positive og konstruktive vinkler på regeringens politiske udspil, er det med til at bekræfte læsernes forestilling om, at regeringens politiske arbejde er godt. Når en formiddagsavis har personfokuserede og tabloide vinkler på politikernes udspil, er det for at bekræfte læsernes forestillinger om, at politikerne lever i en arrogant, dobbeltmoralsk og egennyttig verden fjernt fra læsernes mere jordnære og hæderlige verden. Når en intellektuel og venstreorienteret avis fokuserer på kulturstof og problemstillinger i den tredje verden, er det for at bekræfte læsernes forestilling om, at de er kulturelt dannede individer med et bredt udsyn. Nogle medier, fx Information, har læsere, der godt kan lide at blive modsagt og udfordret på deres identitet af enkelte artikler, men selv disse læsere forventer, at avisens overordnede ramme konfirmerer deres grundværdier.

Jo mere alsidigt og kreativt du kan vinkle dit stof, jo mere interessant vil det være for din læser at læse dine artikler. Jo mere alsidig du er, jo klogere gør du læserne. Skriver du derimod historierne, som du plejer, er der for læseren ikke den store grund til at blive ved med at læse dem. De har jo læst dem før. Jo bedre du kender dine læsere, jo mere sikkert kan du finde gode vinkler.

 

Vinkling er relevans

Dennis Engelstad, redaktør på TV2 Øst

”Vinkling er at beslutte, hvad det er i historien, der er afgørende for målgruppen. Den første linje i en vinkel skal beskrive, hvorfor andre skulle gide interessere sig for denne historie. ”Den her historie skal du se fordi…” Hvis folk ikke oplever, at historien påvirker deres liv eller det fællesskab, de er en del af, er vinklen for slap. Man skal gå ind i målgruppens virkelighed og undersøge, hvordan deres verden bliver påvirket af den nyhed, som jeg gerne vil fortælle dem. Hvis jeg ikke kan forklare, hvordan deres verden bliver påvirket, så er det ikke en nyhed, der kommer langt. Man skal ikke fortælle en historie, bare fordi man selv synes, den er interessant.”

 

Hvilken del af mennesket taler du til?

Bent Winther, politisk redaktør, Berlingske

”En læser kan være mange ting på én gang: Familiefar, fodgænger, bilist, lønmodtager, hospitalspatient, demokratisk engageret osv. Vinkling handler tit om, hvilken del af mennesket, du taler til. Taler du til læserens pengepung, er det en anden vinkel, end hvis du taler til samfundsborgeren. Derfor er Berlingske en mangfoldighed af magasiner, hvor en politisk leder i et magasin viser sine habitter frem, og i et andet optræder han som kommentator. I et magasin handler det om identifikation, i et andet om samfundsøkonomi og i et tredje om splid og konflikter.”

 

Vinklens betydning for mediet

For de enkelte medier er vinkling et centralt konkurrenceparameter. Når der er så mange gratis nyheder til rådighed på web, tv og i printede gratismedier, er det afgørende, at de enkelte medier kan adskille sig fra de andre medier. Hvis et medie ligner alle andre, er der ingen grund til, at det eksisterer. Det bedste middel, et medie kan benytte til at adskille sig fra andre medier, er med selvstændige og originale vinkler.

Journalister påstår gerne, at den journalistiske dækning af et emne er uafhængigt af avisens redaktionelle holdning til emnet. Men når man nærlæser de journalistiske artikler, kan man ofte se, at den redaktionelle holdning har afgørende betydning for, hvordan journalister vinkler en historie. Det er dagbladet Politikens dækning af de to Irak-krige et godt eksempel på. Under den første Irak-krig, der startede i 1990, efter at Irak havde invaderet Kuwait, var Politikens ledelse tilhænger af krigen mod det irakiske styre. Det resulterede i, at hovedparten af avisens journalistiske dækning vinklede krigen positivt ved bl.a. at fokusere på fascination af USA’s militære isenkram og præcisionen i deres våben. Under den anden Irak-krig, der startede i 2003, var Politikens ledelse modstander af krigen mod Irak. Her fokuserede avisen den journalistiske dækning på kritiske baggrundshistorier om skoler og hospitaler, og hvordan den civile befolkning led overlast pga. krigen mod Iraks styre. Det er altså ikke altid rigtigt, når journalister hævder, at de er frie fugle, der vinkler virkeligheden uafhængigt af avisens ideologiske holdninger.

Murene taler, siger man, når man skal beskrive, hvordan et medie vinkler en historie. Mediets identitet og grundværdier definerer i vid udstrækning, hvordan en historie skal vinkles. Når journalister starter på et nyt medie, fx en avis med kulturkonservative grundværdier, indstiller de sig ofte lynhurtigt på, hvordan det medie vinkler deres historier. Det har jeg selv oplevet, da jeg i sin tid startede som kulturjournalist på Ekstra Bladet. Inden jeg blev ansat på Ekstra Bladet, havde jeg skrevet på Kristeligt Dagblad med etiske og eksistentielle vinkler på kulturstoffet, og jeg var netop blevet færdig med min humanistiske uddannelse på universitet. Men på dag ét på Ekstra Bladet smed jeg alt, hvad jeg havde lært og ellers stod for, ud med det samme, og det skete, uden at jeg tænkte over det. I samme øjeblik jeg trådte ind ad svingdøren på Rådhuspladsen, tunede jeg mig ind på Ekstra Bladets identitet og fandt sider frem i mig selv, så jeg kunne optræde som en bidsk køter, der bider magthavere i haserne. Inden jeg startede på Ekstra Bladet, havde jeg for et andet medie lavet et langt temainterview med en dygtig, men også elitær forfatter. Jeg kunne godt lide forfatteren som person, og vi fik en fin relation under dette lange interview. På min første arbejdsdag på Ekstra Bladet skulle jeg dække en forlagsreception, hvor denne forfatter ville deltage, men som Ekstra Bladets kulturredaktør fortalte mig, så havde denne forfatter store aversioner mod Ekstra Bladet og nægtede at tale med dem. Nå, tænkte jeg, så laver vi da bare et setup, hvor jeg konfronterer ham, mens fotografen tager billeder, og så kan vi lave en historie om en arrogant og verdensfjern forfatter, der foragter Ekstra Bladet og dets læsere. Alt dette skete fuldstændig ureflekteret. Murene talte igennem mig. Lige så naturligt det havde været at vinkle kulturstoffet med en humanistisk og etisk vinkel på Kristeligt Dagblad, lige så naturligt blev det at skrive om kultur med en tabloid vinkel på Ekstra Bladet. Det har sine fordele. Det er lettere at skrive, når man har faste vinkler på verden. Læserne får det, de forventer, og mediet bevarer sin identitet. Men de faste vinkler kan også betyde, at man hurtigt brænder ud som journalist. Man bliver en taskenspiller, der hver dag træder ind på scenen og leverer sit lille nummer.

 

Lemmingevinkler

Bent Winther, politisk redaktør, Berlingske

”Vinkling er et konkurrenceparameter, men det er desværre noget de fleste medier glemmer, når de store fælleshistorier kører. Journalister har tendens til lemmingeeffekt. Der kommer tit en uudtalt holdning om, hvordan en bestemt sag skal opfattes, og så kører vi alle efter den vinkel. Det er ærgerligt, for så bekræfter vi kun det, som vi ved i forvejen. Men selv de mest fasttømrede vinkler kan vendes på hovedet med en kontravinkel. Når fælleshistorierne kører, overvejer vi, hvordan vi kan komme et skridt videre end konkurrenterne i nyhedsjagten. I starten fortæller vi den samme nyhed, men derefter sætter vi os ned og diskuterer, hvad har vi at byde ind med. Kan vi se mere åbent på nyheden eller anskue den fra en anden vinkel? I den fase laver vi en åben research, hvor vi vender alle sten.”

 

Vinkling i et erkendelsesteoretisk perspektiv

I et erkendelsesteoretisk perspektiv er vinkling det, der gør verden begribelig. Vinkling er en forudsætning for, at vi kan forstå verden. Strømmen af nyheder og begivenheder er flygtig, upointeret og broget. Hører man kun korte, konstaterende historier i radio, tv og på web, kan verden let synes kaotisk, uoverskuelig og meningsløs. Det er først, når vi ser verden i et bestemt perspektiv og ud fra en bestemt vinkel, at den får mening. Nøgne informationer giver ingen mening. ”400 personer døde forrige år i færdselsulykker.” Hvad betyder det? Er det mange? Er det få? Informationen i sig selv giver ikke mening. Den skal sættes ind i en sammenhæng, i en vinkel, før den giver mening.

Den engelske forfatter E.M. Forster skelner i sin bog om romankunst ”Aspects of the novel” mellem story og plot.[4] Story er, når vi får informationer om en begivenhed. ”Kongen døde, og så døde dronningen.” Men hvordan skal vi forstå det? Det er bare nøgne informationer. Først når story bliver transformeret til et plot, er vi i stand til at begribe begivenheden. Fx ”Kongen døde, og så døde dronningen af sorg/kedsomhed/ensomhed.” Når vi forstår, at dronningen døde af kedsomhed, får hendes død mening, og vi er i stand til at begribe den. På den måde er plot og vinkling det, der gør virkeligheden intelligibel - det vil sige begribelig. Den amerikanske litterat Peter Brooks skriver i sin bog ”Reading for the plot”, at al læsning er en søgen efter mening.[5] Vi har et begær efter at forstå verden som historier, som plot, og derfor stykker vi den sammen, så den giver mening. Vi læser mening ind i verden, også hvor der måske ikke er mening. Vinkling er en forudsætning for meningsgivende journalistik. Begivenhederne er story, vinklen er plottet. Vandrer vi rundt i en verden, der kun består af story, af nøgne informationer, vil vi føle os fremmede og fortabte. En verden som man kan forklare, føler man sig hjemme i, skrev den franske filosof Albert Camus i bogen Sisyfos-Myten.[6] Plot og vinkel er det, der får os til at føle os hjemme i vores liv.

Hvad kendetegner en god vinkel?

  • En klar vinkel kan formuleres i én sætning. Det sikrer, at der er enhed i artiklen, så hele historien er organiseret om én samlende ide.[7] Hvis du har brug for flere sætninger, er det måske, fordi vinklen ikke er skarp nok. I det tilfælde: Kill your darlings.
  • En god vinkel transformerer story til plot. Den sætter rå informationer ind i et perspektiv, så læseren kan begribe de rå informationer.
  • En god vinkel har enhed, handling og konkretisering. Den fortæller en klar historie, så læseren bagefter uden besvær kan huske og genfortælle vinklen.
  • En god vinkel kan formuleres i én sætning med et aktivt handleverbum.
  • En god vinkel indeholder en fortællesætning og en begrundelsessætning. Ikke ”Jeg vil fortælle om diagnosebørn i folkeskolen”, men ”Jeg vil fortælle, at diagnosebørn i folkeskolen…” og ”Det vil jeg fortælle fordi...”
  • Der er forskel på emne og vinkel. Diagnosebørn i folkeskolen er et emne. At diagnosebørn mistrives i folkeskolen er en vinkel, om end en ukonkret vinkel.
  • En god vinkel er konkret. Hvilke diagnosebørn mistrives i folkeskolen? Hvordan mistrives de? Hvorfor mistrives de?
  • Gode vinkler overrasker. De har et nyt og overraskende perspektiv på en sag, fx en psykologisk forklaring på en politikers dobbeltmoral. Eller en kontravinkel, når der i andre medier opstår konsensus om, hvordan fælleshistorier skal vinkles.[8]
  • En god vinkel giver stof til eftertanke ved at sætte vores liv ind i et perspektiv.
  • En god vinkel går andre veje end de andre mediers.
  • En god vinkel er timet rigtigt. Hvad der er en god vinkel i dag er ikke nødvendigvis en god vinkel i morgen.
  • Gode vinkler gør en historie levende, så læseren kan mærke den på egen krop. Læseren bliver sat i begivenhedens midte og kan anskue sagen indefra.
  • En god vinkel er understøttet af konkret og ny information. Den går i dybden og fokuserer på konkrete detaljer.

 

En uskarp vinkel

Troels Østergaard, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

”Hvis jeg vil fortælle, at der er mange forskellige årsager til, at regeringens udspil blev lagt i graven, så er det en uskarp vinkel. At den blev lagt i graven pga. politiske uoverensstemmelser er også lidt for uskarp. At den blev lagt i graven pga. interne uoverensstemmelser i regeringen ville være en bedre vinkel.”

 

En spids vinkel

Troels Østergaard, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

”BT havde en undersøgelse, der viste, at unge, der ryger ofte, har en usund livsstil. De spiser mere slik og cola, og derfor bliver nogle af dem også fede. Det gjorde BT til en historie om, at rygning gør unge fede. Det er en spidsvinkling. Den springer en væsentlig præmis over. Nemlig at det ikke er rygningen, der gør de unge fede, men at de har et usundt livsstilsmønster pga. rygning.”

 

En fordrejende vinkel

Lars Bjerg, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

”Tv havde for nylig en historie om, at flere kvinder er hjemmegående. Historien byggede på statistikker, der viste udsving over flere år, men de brugte kun tallene fra de sidste år, så de kunne lave en kurve, der viste en stigende tendens. Havde de taget et større udsnit af kurven med, havde der ikke været en historie. Det er en vinkel, der fordrejer virkeligheden. Problemet er, at de ikke-retvisende vinkler bliver vores opfattelse af virkeligheden. Vi begynder at lave teorier om, hvorfor kvinder vil tilbage til kødgryderne, og i værste fald begynder politikerne at lave lovforslag, der skal hindre kvinderne i at blive hjemmegående.”

 



[1] Schmidt, 2012, p. 81.

[2] Booth, 1995, p. 35.

[3] Asmussen, 1998, p. 17.

[4] Forster, 2002, p. 21.

[5] Brooks, 1992, p. 37.

[6] Camus, 1975, p. 13.

[7] Summer and Miller, 2009, p. 27.

[8] Garrison, 2010, p. 84.