Sådan får du en god skriveproces

Gode tekster afhænger af at man har en nem og kreativ skriveproces. Her følger to råd om hvordan du får let ved at skrive og få ideer.

Få en god skriveproces
 

Del din skriveproces op i flere faser

Er du god eller dårlig til at skrive? Hvis du har svært ved at skrive, er det måske fordi du vil for mange ting på én gang: analysere, få ideer, strukturere, formulere og skrive grammatisk korrekt - på en og samme tid. Det er sjældent man kan al det på en gang.

Tænk på din skriveproces som et vaskeprogram i en vaskemaskine. Man tager et trin ad gangen. Ellers skal man både vaske, skylle og centrifugere på samme tid. Først skriver du for at få ideer. Så skriver du løse udkast hvor du prøver at få ideerne til at hænge sammen. Så sletter du dårlige afsnit og laver en disposition. Først nu begynder du at skrive teksten til dit oplæg.

Faser i skriveprocessen

  • Finde - man finder materiale - i sit hoved, på nettet, i bøger eller fra andre personer.
  • Fokus - man finder ud af hvad det egentlig er man vil sige og sletter alt overflødigt materiale.
  • Formgivning - man overvejer hvilken opbygning teksten skal have.
  • Formulering - man skriver teksten i løse formuleringer uden at bekymre sig om ordlyden. Man koncentrerer sig om meningen.
  • Redigering - man omskriver hele teksten, genovervejer opbygning, formuleringer, eksempler og argumenter.
  • Korrektur - man finpudser teksten og tjekker navne, årstal, stavefejl og tegnsætning.

Skriv for at tænke over hvad du vil skrive

Mange tror at man skal være helt klar over hvad man vil skrive før man begynder at skrive. At hele ideen skal være gennemtænkt inden man trykker på tasterne. Men det at skrive kan ofte være den bedste metode til at finde ud af hvad man tænker. Man udvikler tanker mens man skriver. Når man skal lave en tale, er det ikke sikkert at man har helt styr over hvad man vil sige inden man begynder at skrive. Men når man begynder at skrive, vil man efterhånden nå frem til måske seks-syv forskellige pointer som man gerne vil have frem. Derefter kan man udvælge de tre vigtigste pointer og koncentrere sig om dem.

Metoder til at få ideer

Der findes tre kendte intuitive metoder til at finde på ideer når man skal i gang med at skrive om et emne: Brainstorm, mindmapping og hurtigskrivning. Der er noget stormende over alle tre metoder. Man stormer ind i hjernen og finder alt hvad der ligner noget man kan bruge. Man tillader ikke hjernen at være kritisk og blokere for kreative indfald.

Når man ikke kan skrive, er det ofte fordi man sidder og grubler over om et komma skal stå dér, eller hvordan man skal få to sætninger til at hænge sammen. Man forsøger at være kreativ (få ideer) og være kritisk (slette dårlige ideer) på en gang. Det svarer til at man vil speede og bremse på samme tid. Det kan man ikke. Når man bruger de tre metoder, spekulerer man ikke over om det man skriver er godt eller skidt, man fokuserer kun på at få ideer, på at speede. Når man er færdig med øvelsen, ser man om der er noget der kan bruges. Det er ikke altid tilfældet, men som regel har man fået en idé og afklaret hvad man synes der er interessant. Øvelserne giver dig et overblik over hvad du synes er vigtigt at få sagt.

Du kan lave alle tre metoder til hvert emne eller nøjes med at vælge den du bedst kan lide.

Brainstorm - 2 minutter

Skriv hurtigt ord ned om et emne du vil holde en tale om. En strøm af ord vælter ud af pennen og ned på papiret. Hvad er det egentlig du vil sige med din tale? De fleste af ordene siger dig måske ikke noget, men måske er der et enkelt ord der gør dig nysgerrig. Sæt ring om de ord der er "varme", dem du gerne vil blive klogere på, og gå videre med dem.

Når du har fundet dit fokus, kan du gå på nettet eller finde bøger som du bruger til at kvalificere dit oplæg med.

Mindmapping - 3 minutter

Metoden minder om brainstorm, men den vil ofte give et større overblik over emnet. Hvor man i brainstorm får en lang række usammenhængende ord, vil man i mindmapping automatisk kategorisere ordene i grupper. Metoden består i at man skriver et ord i midten som man lader andre relaterede ord vokser ud af. Når man ikke kan skrive flere ord på den gren, starter man en ny gren. Dernæst videre til næste gren.

Det vigtige er at du kategoriserer de forskellige sider af emnet. Det vil skabe et overblik og det vil give dig en fornemmelse for hvor du synes det interessante er. På den måde får du en idé om hvor du skal ud og lede, hvilke eksperter, kilder og bøger du skal opsøge. Sæt ring om den gren der gør dig nysgerrig og gå videre med den.

Hurtigskrivning - 5 minutter

Når man laver hurtigskrivning er der én vigtig hovedregel: Man skriver og skriver - ukritisk og uden ophør i 5 (eller 10) minutter. Man løfter ikke pennen fra papiret en eneste gang, man streger ikke ord ud, bekymrer sig ikke om ordlyden. Hvis man kun kan skrive de samme 3 ord, fortsætter man at skrive dem indtil der dukker et fjerde ord op.

Stop ikke op under skrivningen, heller ikke hvis du skriver noget sludder. Fokuser på det der kan bruges, ikke på det der ikke kan. Det der overrasker dig og gør dig nysgerrig. Når du er færdig med at skrive, går du tilbage og ser om der er noget af det der kan bruges. Hvad er interessant? Hvor blev du nysgerrig?

Når du har fundet ud af hvor din interesse ligger, kan du lave nye hurtigskrivningsøvelser om det punkt. Du kan fx bruge hurtigskrivningsøvelser til at besvare disse spørgsmål: 1.Hvad vil jeg sige med min tale? 2. Hvorfor er det vigtigt for andre at vide noget om det? 3. Hvad er det jeg vil overbevise andre om? 4. Hvilke eksempler kender jeg på det?

Sådan får du let ved at skrive

Skriv frit og eksperimenterende, som du ville gøre i en dagbog ingen skal se. Senere kan du altid redigere i dårlige passager.
Skriv tekstens dele, ikke det hele. Man går i stå hvis man koncentrerer sig om hele teksten.
Begynd hvor som helst. Man skal ikke insistere på at begynde med begyndelsen. Formuler de nemme dele først, fx midten, dem du har tænkt igennem, på den måde glider du i gang.
Brems ikke op når det kører, er der årstal eller andet du er usikker på, så sæt et kryds og slå dem op senere.
Skriv ofte, hver dag så det bliver en naturlig måde at tænke på. Man bliver god af at skrive ofte.
Skriv med konkrete detaljer, så det ikke er abstrakt hele tiden. Det er lettere at skrive om konkrete ting, om det man kan se og røre ved. Konkrete detaljer gør teksten virkelig - både for dig selv og for modtageren.

Lav en disposition

En disposition er en kortfattet oversigt over indholdet i en tekst. Det kan være en god ide at lave en disposition inden man begynder at skrive, fordi det giver et overblik over indholdet. Det giver også en fornemmelse af den rækkefølge informationerne skal komme i.

  • Læs dine noter og de løse udkast og giv hvert afsnit et nummer.
  • Forklar hvorfor hvert afsnit skal med. Hvis ikke de peger frem mod tekstens overordnede pointe, skal du bruge metoden kill your darlings. Det vil sige du at sletter de ting som du synes er spændende, men som du ikke kan få til at hænge sammen med det øvrige.
  • Hvor meget skal de enkelte afsnit fylde? De vigtige pointer skal fylde mest. Tegn store kasser til vigtige afsnit, mindre kasser til underordnede afsnit. Så får du et overblik over hvor meget du skal skrive på de forskellige afsnit.
  • Rækkefølgen - tænk over den rækkefølge afsnittene skal komme i. Du kan bruge Hollywood-metoden til at overskue rækkefølgen. Beskriv indholdet i hvert afsnit med et par ord og nedskriv dem på små stykker papir. Læg dem op på bordet og overvej rækkefølgen. Ligesom når man i filmbranchen diskuterer i hvilken rækkefølge scenerne skal komme.