Skal du have en god karakter til mundtlig eksamen?

Eksamenstalen

 

Målet med din uddannelse er at blive klogere på en bestemt faglighed. Målet med eksamen er at vise at du er blevet klogere. At du har lært noget og har udviklet dig personligt og socialt. Hvordan viser du det?

Ved at bruge fagets begreber og metoder. Ved at vise at du kan deltage frit og engageret i en dialog om faget. Ved at vise at du kan argumentere fagligt for dine tolkninger og analyser. Ved at vise at du kan reflektere selvstændigt over anvendeligheden af det du har lært. Ved at vise at du kan bruge det. Også i andre sammenhænge. Fx ved at overføre aktantmodellen fra eventyrets verden til reklamens verden. Du kan også fortælle hvad du er blevet klogere på og hvor du startede. Det gælder om at kunne referere en faglighed, og om at vise at du kan bruge den selvstændigt til dine formål. Fx at lave en god reklame ved hjælp af aktantmodellen.

Brug din viden

Mange elever er dygtige til at referere viden og teori de har læst. Men når de skal bruge deres viden på et konkret emne, sker der tit ikke så meget. Hvordan passer fx aktantmodellen på eventyret om den grimme ælling? Det skal man sige helt konkret, hvem er det fx der er ællingens hjælper?

Dårlige opgaver og eksamenspræstationer nøjes ofte med at genfortælle viden, men bruger den ikke. Eleven bringer mange informationer og emner på banen, men kan ikke forbinde dem med hinanden eller forklare hvordan de kan bruges i det konkrete tilfælde. Gode opgaver derimod bruger fagets viden og teorier selvstændigt til at analysere og forklare et emne. De forklarer og begrunder hele tiden hvorfor de bruger den teori de bruger, hvordan de bruger den og hvilke fordele og ulemper der er ved den teori. Informationerne sættes i relation til hinanden.

Blooms indlæringsmål

Uddannelsesforskeren Benjamin Bloom har lavet en liste over indlæringsmål som man skal lære på handelsskoler, gymnasier og universiteter. Betragt listen som en stige. Jo højere op du bevæger dig på stigen (i opgaver og til eksamen), jo bedre karakter får du. De nederste punkter er de basale færdigheder, som du skal lære i starten af din uddannelse. Jo længere du kommer i din uddannelse, jo flere færdigheder forventer man du kan.

For at lave gode opgaver og eksamenspræstationer skal du bruge mindre tid på at beskrive, citere og gennemgå stof. Brug i stedet mere tid og energi på at; vælge og begrunde dine valg; bruge andres teorier og metoder til dine selvstændige undersøgelser; analysere og fortolke konkret stof; evaluere teorier og resultatet af din undersøgelse. Brug ordene i nedenstående liste til eksamen, så lærer og censor kan se hvornår du gør hvad.

Indlæringsmålene er en stige hvor nederste trin er det basale - du skal gå opad

Handling
  • Du udstikker fagligt funderede regler og anvisninger for handling
  • Du perspektiverer dit resultat til andre teorier eller grene af din faglighed
  • Du viser hvilke konsekvenser og betydninger dit resultat har i andre sammenhænge
Vurdering
  • Du vurderer dit resultat og teorierne ud fra forskellige relevante kriterier
  • Du argumenterer fagligt for dit resultat
  • Du diskuterer ved at sætte forskellige synspunkter op over for hinanden
  • Du viser hvilke fordele og ulemper der er ved de anvendte metoder og teorier
  • Du viser hvilke fordele og mangler der er ved dit resultat
Syntese
  • Du samler delene i din analyse og kombiner dem til en helhed
  • Du fortolker og sammenfatter et fagligt funderet indtryk
Analyse
  • Du bryder dit emne op i dele og skiller dem fra hinanden så man kan se en logisk opdeling
  • Du undersøger strukturer og systemer for at se hvordan emnet er opbygget
Anvendelse
  • Du afprøver og bruger din viden
Forståelse
  • Du kan med egne ord forklare den viden du refererer
  • Du kan referere teorier fokuseret og relevant
  • Du kan redegøre for sammenhænge
Gengivelse
  •  Du kan referere viden og teorier nøgternt og uden at blande dine egne tanker ind i referatet
  • Du kan beskrive væsentlige kendsgerninger ved emnet

Har du et problem?

Dine opgaver og eksamenspræstationer skal have et klart fokus. Alt hvad du siger, skal handle om én bestemt ting; den konklusion du er nået frem til. Når du refererer en teori, er det ikke for at fortælle om teorien, men for at vise hvordan man kan undersøge dit emne ved hjælp af teorien. Du bruger teorien til dit formål.

For at sikre at du har et klart fokus og bruger teorien selvstændigt, er det en god ide at arbejde med en problemformulering. En god problemformulering hindrer dig i blot at referere viden. Den tvinger dig til at tænke over hvordan du kan bruge teorien til at besvare dit spørgsmål. Fx: "Hvorfor brugte H.C. Andersen aktantmodellen i sine eventyr?" Eller: "Hvordan kan man bruge aktantmodellen i reklamer?"

En problemformulering udspringer af en undren, af noget man ikke helt forstår, af noget som man gerne vil blive klogere på. Når du har fundet en faglig relevant problemformulering, skal du finde teorier og metoder til at besvare din problemformulering.

Se din eksamen som en argumentation

Til eksamen redegører du for en undersøgelse og kommer med en konklusion. Du skal se hele eksamensforløbet som ét argument for din konklusion. Problemformuleringen er spørgsmålet og konklusionen er svaret. Hvorfor skal vi være enige med dig i dit svar? Det skal du forklare. Du skal give faglige grunde til at vi skal være enige med dig.

Dårlige opgaver og eksamenspræstationer formår ofte ikke at argumentere tilfredsstillende. De refererer en masse teori, men kan ikke bruge det til at konkludere noget. Eller de har en konklusion, men evner ikke at vise hvordan de kom frem til den konklusion. Den gode eksamenspræstation derimod formår at tilpasse alle informationer efter ét overordnet formål; konklusionen. Den har én klar og fokuseret konklusion og den viser hvordan man kommer hen til konklusionen.

Opbyg derfor din eksamen så alt understøtter din konklusion. Spørg til hvert eneste pointe, til hvert eneste eksempel og hver eneste metode, hvordan underbygger de min overordnede konklusion?

Dermed ikke sagt at du skal udelade alt hvad der ikke stemmer med din konklusion. Tværtimod er det godt hvis du kan se kritisk på teorier og resultat. At du nøgternt kan se styrke og svagheder ved de metoder du har brugt. Det viser at du er nået et skridt længere frem i erkendelsesprocessen end da du startede med at lave undersøgelsen.

Peger din portfolio på en udvikling?

Formålet med portfolien er at sætte fokus på din udviklings- og læreproces. Den skal vise at du har lært noget fagligt. Men arbejdet med din portfolio må også gerne vise at du har udviklet dig socialt og personligt. At du viser selvtillid, selvstændighed, initiativ, kreativitet, ansvarlighed, samarbejde, åbenhed og omgængelighed.

I din præsentationsportfolio samler du ting du har lavet i løbet af året. Det skal være gode ting der viser at du har lært noget. Men det kan også være mindre gode ting der viser hvor langt du er kommet siden du lavede dem. Fortæl konkret hvad du gjorde forkert dengang, og hvordan du ville lave den opgave i dag. Det viser at du har udviklet dig og er blevet klogere. Målet er at du og din lærer kan se din læringsproces, at du har lært noget og har udviklet dig siden du startede.

De ting lærer og censor lægger vægt på er: Dine produkter og kvaliteten af dem; Dine refleksioner og evalueringer af dine produkter; Dine evner til at fremlægge dine overvejelser og indgå i en fri dialog; Dine læringsmål og din vurdering af dem; Din evne til at tænke videre hvis du fremover skal lave lignende arbejde.

Derfor skal du inden eksamen spørge dig selv: Hvad har jeg lært? På hvilken måde har jeg lært det? Hvad er godt og skidt i mine produkter? Hvordan kan jeg arbejde videre med resultatet?

Opbygning i portfoliopræsentationen

  • Præsenter kort din disposition
  • Præsenter de konkrete læringsmål du har valgt i starten (fx at blive klogere på eventyrstrukturer).
  • Præsenter dine produkter. (Fx analyser af eventyr, et eventyr du selv har skrevet og måske en analyse af en reklame der bruger strukturelementer fra eventyr)
  • Præsenter dine refleksioner over arbejdet med læringsmålene. Hvordan du har valgt at opnå de mål og hvad det har givet dig. 
  • Evaluer dit arbejde hen mod målene. Var det en god proces? Lykkes det dig at nå målene? Var det realistiske mål?
  • Perspektiver dine resultater. Hvor peger de hen.
  • Fortæl hvordan du vil arbejde videre.

Gode råd til mundtlig eksamen

  • En god eksamen er ikke kun et spørgsmål om at have en viden. Din viden skal også formidles på en god måde. 
  • Gør et godt indtryk på lærer og censor: giv et fast håndtryk, se dem i øjnene, smil, nik, udstrål sikkerhed og parathed.
  • Klæd dig pænt og neutralt.
  • Vis åbenhed og at du er villig til at indgå i en dialog.
  • Vis at du gerne tager initiativ.
  • Undersøg hvilke kriterier du bliver bedømt efter, og lev op til dem.
  • Start med kort at fremlægge en disposition for din eksamen. Vis at du er forberedt.
  • Afslut med et guldkorn, eventuelt med en perspektivering til brugen af aktantmodellen i nye danske film. Giv indtryk af at du kan tale om din faglighed fra mange vinkler.
  • Brug altid fagets begreber.
  • Begrund valg af problemformulering.
  • Begrund valg af metoder og teori. Evaluer dem.
  • Overvej hvordan du ville lave undersøgelsen i dag - med de samme metoder?
  • Vurder hvad du har fået ud af forløbet.
  • Perspektiver på emnet, hvilke nye problemstillinger der bliver rejst, eller hvilke betydninger din konklusion har.
  • Tal langsomt, ikke sløvt, men så man kan følge med. Alt for mange skynder sig gennem deres talestrøm fordi de er nervøse. 
  • Sig til hvis der er spørgsmål du ikke forstår. Spørg om du kan få spørgsmålet på en anden måde.
  • Sig hvis du er nervøs.
  • Sid ikke og undskyld dig selv.
  • Undgå flakkende og undvigende blik. Kig ikke ned.
  • Undgå sammensunken krop med slappe arme. Brug din krop aktivt.
  • Tal ikke med musestemme.
  • Vis at du er på og kan lide at svare på deres spørgsmål.