Talen er vejen til indflydelse - En grundbog i praktisk retorik

Talen er vejen til indflydelse - En grundbog i praktisk retorik

Talen er vejen til indflydelse - En grundbog i praktisk retorik

Forlaget Samfundslitteratur

 

En moderne retorik

Retorik er læren om, hvordan man overbeviser andre om et synspunkt. Retorik er et håndværk, hvor det gælder om at finde de rette argumenter, tilpasse budskabet til modtagerne, bruge de rette ord og få et sikkert og engageret kropssprog.

Denne bog lærer dig, hvordan du bliver god til at tage ordet og holde en tale. Bogen er en moderne og praktisk grundbog om retorik, der beskriver hele arbejdet med at lave en tale. Fra de første tanker skal have form til, hvordan man håndterer nervøsitet og får en god stemmeføring. I hvert kapitel er der praktiske øvelser, der skridt for skridt lærer dig hvordan du bliver en god taler:

Talens forberedelse: Hvordan man får let ved at skrive en tale og hvordan man tilpasser talen til modtagerne.Talens argumentation: Hvordan man bruger de retoriske appelformer og laver en overbevisende argumentation.Talens opbygning: Hvordan man bygger en tale op og laver fængende begyndelser.Talens sprog: Hvordan man får et klart, levende og lyttervenligt sprog.Talens fremførelse: Hvordan man får et sikkert kropssprog og en varieret stemmeføring.

 

Forfatteren

Søren Marquardt Frederiksen er voksenunderviser, forfatter og kommunikationsrådgiver. Han er cand.mag. i litteraturvidenskab og retorik og skriver lærebøger om retorik, journalistik og PR. Siden 1997 har han undervist i journalistik, retorik, faglig formidling og virksomhedskommunikation på bl.a. Københavns Universitet, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet. Han har i en årrække arbejdet som journalist, debattør og kritiker på Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad og Danmarks Radio P1. Desuden ejer han firmaet Kkurser, der tilbyder undervisning og rådgivning i retorik, PR, medietræning og journalistik.

 

Anmeldelser:

"Talen er vejen til indflydelse er både god at bruge til selvstudie, som opslagsbog og som inspiration hvis man selv en dag skal undervise i kunsten at holde en tale. Bogen fungerer godt som alle tre ting. Derudover er den godt skrevet, og man kan tydeligt mærke på både eksempler og øvelser at bogen er gennemarbejdet, og at arbejdet springer ud af oprigtig interesse og hjerteblod. Alt i alt en bog der kan anbefales som næste anskaffelse til bogreolen, og som i øvrigt også vil se godt ud på sofabordet."

4 ud af 5 stjerner. Ida Devald i Retorikmagasinet

"Bogen er som udgangspunkt tænkt til anvendelse på de videregående uddannelser. Men bogen kan uden videre bruges både til (hold)undervisning inkl. øvelser på andre relevante uddannelser, fx høj- og aftenskoler samt ikke mindst til individuel brug. Bogen er nemlig let og overskuelig at gå til både i beskrivelsen af den klassiske retoriks teori og opbygning og i de praktiske anvisninger; og dens struktur gør, at man også kan gå helt ind på enkeltafsnit og hente specifikke råd.

God redskabsorienteret bog i praktisk retorik opdateret med erfaringer fra moderne kommunikation og journalistik. Bogen er velstruktureret og kommer godt rundt om næsten enhver del af processen omkring opbygningen og gennemførelsen af en tale beregnet til brug i forsamling eller i offentlighed, inkl. håndtering af nervøsitet og kropssprog og tekniske hjælpemidler. God og funktionel håndbog om alle dele af det at skrive og holde en tale."

Kent Skov, lektør, Dansk BiblioteksCenter