Få det fortalt

Få det fortalt

Få det fortalt - Sådan skriver du gode pressemeddelelser

Forlaget Gyldendal Business

 

Hvordan undgår du journalistens delete-knap?

Journalister modtager dagligt et utal af pressemeddelelser – og langt størstedelen havner i de ukendtes grav. Men nu er hjælpen nær: Søren Marquardt Frederiksens bog kan hjælpe de mange små, mellemstore og store virksomheder – med og uden PR- og kommunikationsmedarbejdere – som dagligt gerne vil igennem med historier til pressen, men som ikke evner at vinkle ordentligt, bruge nyhedskriterierne eller at udvælge medierne med omhu.

”I forbindelse med bogen har jeg interviewet en række journalister, redaktører og dygtige kommunikationsfolk, der har fortalt, hvad der virker og ikke virker.”, fortæller Marquardt Frederiksen. ”Mange journalister bliver spammet af virksomheder og offentlige institutioner, der ikke har sat sig ind i journalisternes arbejdsvilkår. På den måde modtager mange journalister dagligt 2-300 pressemeddelelser i deres mailboks. Jeg har talt med flere journalister der kun bruger to (2!) sekunder på at vurdere pressemeddelelserne, inden de bliver slettet.”
 
Bogen lærer læseren at servere sine historier, så journalisten kan bruge dem. Læseren lærer at tage hensyn til journalisternes produktionsvilkår, udvælge de rette medier, bruge de journalistiske redskaber og servere historien kort og klart. Bogen beskriver blandt andet, hvordan man vinkler, får et journalistisk sprog og skriver fængende rubrikker.

I bogen er der er en lang række eksempler på gode og dårlige pressemeddelelser og inter-views med dygtige journalister og kommunikationsfolk. I bogen bidrager blandt andre Claus Perregaard, pressechef for SF, Christian Ilsøe, redaktionschef på Politiken, Le Gammeltoft, PR-medarbejder for Copenhagen Records, Camilla Kjems, redaktør på Femina og Astrid Hauge, Pressechef i Københavns Kommune.
 

Anmelderne var begejstrede:

”Bogen er stærkt anbefalelsesværdigt for alle der har med kommunikation til pressen at gøre, men ikke mindst også til alle andre der skal levere et budskab og vil tages alvorligt.”

5 ud af 6 stjerner. Henrik Jørgensen i Børsen

”Bogens store styrke er dens praksisrelaterede tilgang. Den er fyldt med sigende og sjove eksempler, og så er den uhyre velskrevet. Og på den måde fungerer bogen også som et fint eksempel på, hvor læsevenlig en tekst kan være, når den er kælet for rent sprogligt. Søren Marquardt Frederiksen har også sin research i orden, da bogen rummer mange interviewstumper med journalister om pressemeddelelser og andre henvendelser fra virksomheder (offentlige og private).”

5 ud af 6 stjerner. Mette Krogh i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

”Bogen behandler alle mulige slags kommunikationsudfordringer fra produktlancering til krisestyring og giver desuden en væsentlig indføring i journalistens tanke- og arbejdsgang og de oldgræske retoriske grundgreb. Frederiksen understøtter sine råd med et væld af eksempler på pressemeddelelser og citater fra de kommunikatører og redaktører, der har bidraget til bogen (...) "Få det fortalt" er en omfattende og grundig grundbog i pressemeddelelsens kunst.”

Vinh Prag i Journalisten

 

Læs mere om bogen på Gyldendal Business her.